To motorcyklister i trafikuheld

En overhaling var skyld i et uheld på Mullerupvej ved Kalundborg i går.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 50-årig mand fra Skælskør kom kørende på Mullerupvej på en motorcykel. Da han ville overhale en 62-årig mand fra Slagelse, som kørte i samme retning på en motorcykel, gik det galt.

Den 50-årige havde overset en modkørende personbil. Den 50-årige kunne ikke nå at undvige, så han blev ramt af bilen og væltede derefter ind i den 62-årige motorcyklist.

Begge motorcykler væltede i grøften. Begge mænd fik kvæstelser, dog ikke alvorlige.


Nyhedsoverblik