Milliardær taber penge på Lolland

Danmarks rigeste mand, Mærsk Mc-Kinney Møller, har ikke den store succes på sit gods Bramsløkke på Lolland. Han taber penge på stedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De gode tider i dansk landbrug har ikke smittet af på Mc-Kinney Møller. Bramsløkke Gods på Lolland gav sidste år et underskud på 800.719 kroner.

Det betyder, at Danmarks rigeste mand ikke betaler skat af sit landbrug, og selskabet som driver godset har en udskydt skat på knap 1,7 millioner kroner.

Bramsløkke Gods har været ejet af skibsrederfamilien siden 1939, hvor det blev købt af afdøde skibsreder A.P. Møller.