Max Bank risikerer milliontab

Max Bank risikerer at miste op mod 20 millioner kroner på finansmanden Peter Forchhammers nedtur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Max Bank arbejder nu på at minimere deres tab, efter at det er kommet frem, at deres finansielle partner Peter Forchhammer har mistet op mod 800 millioner kroner.

 - Vores tabsrisiko er 0-20 millioner kroner, men vi forventer stadig et positivt kursresultat, siger administrerende direktør i Max Bank, Henrik Lund.

Banken, der har samarbejdet med Peter Forchhammers de sidste ti år, forventer et positivt årsresultat på 25-30 millioner kroner. Men finansmandens nedtur kan betyde nedjustreinger for banken.

 - I det øjeblik vi kan sige det bliver et tab, så skal vi justerer forventningen, siger Henrik Lund.

Max Bank er på finanstilsynets opsynsliste i en gruppe på 24 banker, der skal raportere til finanstilsynet, hvordan de følger op på ejendomsrelaterede spørgsmål.