Måske har du penge til gode

Forbrugernes penge hober sig op i de danske teleselskaber.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Teleselskaber skylder kunderne millioner. Danskerne har et halvt hundrede millioner kroner til gode. Det skriver metroXpress.

Mange glemmer at kradse dem ind. I andre tilfælde er det tele-selskaberne, der ikke kan finde kunderne og sørge for, at de får de penge, de har til gode.

Problemet opstår typisk, når kunderne opsiger et forudbetalt abonnement før tid, og det samlede beløb for branchen er i størrelsesordenen 50 millioner kroner, når man ser på alle selskabernes produkter som mobil, fastnet, internet og kabel-tv.

Hos TDC til eksempel har kunderne i gennesnit 271 kroner til gode.