Mange forældre undlader at vaccinere deres børn mod HPV - særligt tre kommuner ligger lavt

Selvom HPV-vaccinen beskytter mod en række kræftformer, undlader mange forældre at give den til deres børn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kræver to stik for børnene, så er de beskyttet mod en række kræftformer.

Alligevel vælger mange forældre vaccinationen mod den kræftfremkaldende virus HPV fra.

Det viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse.

I vores område er det især i Vordingborg, Lolland og i Odsherred kommuner, at mange børn ikke vaccineres i tide.

quote Det skal ikke være uvidenhed, der betyder, at man siger nej tak til at vaccinere sit barn. Det er tilbuddet altså for godt til

Janne Bigaard, Kræftens Bekæmpelse

Her er det henholdsvis i 65, 65 og 66 procent af pigerne født i 2005, der er vaccineret mod sygdommen, der hos kvinder blandt andet forbindes med livmoderhalskræft.

- Det er en lav tilslutningsprocent. Vi vil gerne have, at flere lader deres børn vaccinere. Det skal i hvert fald ikke være uvidenhed, der betyder, at man siger nej tak til at vaccinere sit barn. Det er tilbuddet altså for godt til, siger overlæge Janne Bigaard fra Kræftens Bekæmpelse, til TV2 ØST.

Store regionale forskelle

Helt overordnet er der i Region Sjælland stor forskel på, hvor ivrige forældrene er til at lade deres børn vaccinere, alt efter hvor tæt kommunen ligger på København.

HPV
Læs også
Hpv-vaccination bliver gratis for drenge
HPV
Læs også
Hpv-vaccination bliver gratis for drenge

I de gamle Vestsjællands og Storstrøms amter får 72 procent af pigerne i gennemsnit vaccinen. I det gamle Roskilde Amt er tallet 78 procent. Landsgennemsnittet er 76 procent.

- Det er svært at komme med et præcist bud på, hvorfor nogle kommuner klarer sig bedre end andre, jeg tror det er meget forskelligt. Men det kan handle om ressourcer og overskud hos for eksempel sundhedsplejerskerne. Har de overskud til at prioritere området ved siden af deres andre, vigtige opgaver, så kan det være, at flere vaccineres i kommunen, siger Janne Bigaard.

Drenge kan vaccineres

Siden september 2019 har drenge også været en del af vaccinationsprogrammet for HPV, men tallene herfra er endnu ikke blevet opgjort. Håbet er dog, at rigtig mange drenge også vil få vaccinen, så de også beskyttes mod de smitsomme kræftsygdomme.

- Det er relevant for drengene også. Ligesom hos kvinder skyldes flere kræftsygdomme hos mænd HPV, siger Janne Bigaard.

HPV
Læs også
Få piger får HPV-vaccine i Region Sjælland – snart kan drengene også blive vaccineret mod kræft
HPV
Læs også
Få piger får HPV-vaccine i Region Sjælland – snart kan drengene også blive vaccineret mod kræft

Hvert år får 800 danskere en af flere frygtede kræftformer, der kunne have været undgået med en vaccine. Samtidig beskytter vaccinen mod kønsvorter, som hvert år sender 12.000 danskere til lægen.

VIDEO: Tilbage i 2019 blev der stiftet en kampagne, som skulle få flere til at blive vaccineret mod HPV:

 

Mange frygtede vaccine

Historien om HPV-vaccinen er også historien om vaccinefrygt i Danmark.

I starten af 2010'erne blev langt hovedparken af de danske piger vaccineret mod HPV. I 2013 betød en omdiskuteret dokumentar bygget på forfalsket forskningsdata, at mange blev bange for at få vaccinen. Derefter kom der et stort dyk i antallet af piger, der blev vaccineret.

Siden har omfattende undersøgelser fastslået, at der ikke kan ses en sammenhæng mellem vaccinen og to frygtede bivirkninger, der er langvarig hovedpine og udtalt træthed.

quote Vi er med i kampagnen, fordi vi er i kontakt med mange mennesker

Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening

720.000 danskere er i dag vaccineret mod HPV, men tallet skulle gerne væsentligt højere op, mener Kræftens Bekæmpelse.

Apoteker med i kampagne

Landets apoteker er i år gået med i en kampagne, der sammen med Kræftens Bekæmpelse vil stille skarpt på de manglende vacciner.

Det sker efter positive erfaringer fra et forsøgsprojekt foretaget på apoteker i Region Sjælland sidste år.

Selvom apotekerne er med i kampagnen, så foregår der ikke vaccinationer fra apotekerne. Der er tale om en informationskampagne.

- Vi er med i kampagnen, fordi vi er i kontakt med mange mennesker. Dermed kan vi måske være med til at ramme nogle af de forældre, der er i tvivl, om deres børn skal have vaccinen, siger Anne Kahns, der er formand for Danmarks Apotekerforening, til TV2 ØST.

I vores område vil der især være tale om uddeling af pjecer – blandt andet på apoteket i Præstø og Holbæk, hvor frivillige fra Kræftens Bekæmpelse vil tale med børneforældre om det fornuftige i at tage vaccinen.


Nyhedsoverblik