Mand røvet på åben gade

Søndag morgen blev en mand udsat for røveri på åben gade i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var formentlig en bytur, der fik en voldsom ende for en 33-årig mand. Han blev overfaldet af to ukendte mænd på Skovsøgade.

De to gerningsmænd slog den 33-årige, så han faldt omkuld, og derefter trampede de på ham. De tvang ham til at udlevere sin pung og sin mobiltelefon, inden de stak af.

Det skriver Sjællandske.

Det 33-årige offer kunne selv ringe til politiet lidt før klokken halv 7. Han blev kørt til sygehuset, men vagtleder Søren Nielsen fra politiet oplyser, at manden  ikke kom alvorligt til skade.

Søndag eftermiddag havde politiet endnu ikke kunnet afhøre den 33-årige.  Et vidne så den ene gerningsmand stikke af i retning mod Rådhuspladsen.

Han beskrives som 185 centimeter høj og iført en rød Bullrock-trøje. Politiet har endnu ikke fået noget signalement af den anden gerningsmand.


Nyhedsoverblik