Mand anholdt for voldtægtsforsøg

Politiet i Ringsted anholdt tirsdag eftermiddag en mand for voldtægtsforsøget i Ringsted søndag aften. Manden er blevet løsladt igen, men politiet opretholder sigtelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter et tip anholdt politiet i Ringsted en mand tirsdag eftermiddag på hans arbejdsplads. Han er sigtet for at stå bag det voldsomme voldtægtsforsøg i Klosterlunden i Ringsted søndag aften.

Politiet ransagede hans hjem efterfølgende, og politiet vil nu gå i gang med nogle tekniske undersøgelser. Manden passede godt på beskrivelsen af gerningsmanden, men han er løsladt på grund af mangel på beviser. Politiet opretholder sigtelsen og fortsætter efterforskningen, og man vil stadig gerne høre fra borgere, der kan have set eller hørt noget.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, 40-50 år, 170 cm høj, 75 kg. Han talte et gebrokkent dansk og bandede på et sprog, kvinden ikke forstod.

Overfaldet skete i anlægget Klosterlunden i Ringsted by klokken 22.20. Et ægtepar så overfaldet fra deres vindue og alarmerede politiet. Samtidig ilede et andet vidne til undsætning, da hun fra sin lejlighed i nærheden hørte offerets råb på hjælp, oplyser politiet.

Gerningsmanden stak en kniv ca. fire centimeter ind i den nederste del af maven på kvinden, ligesom han slog hende flere gange i ansigtet, oplyser politiet.

 


Nyhedsoverblik