Mand anholdt for overfald

Opdateret: Politiet har nu anholdt en mand, der sættes i forbindelse med et brutalt overfald på en 48-årig kvinde i nat på Skibbrogade i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kvinden blev overfaldet ved 04-tiden på Skibbrogade nær værtshuset Kontoret i Kalundborg.

Kvinden havde forinden snakket med en mand på værtshuset, og da hun forlod stedet, ventede han på hende udenfor. Han slog hende flere gange i ansigtet, og da hun faldt omkuld, blev hun sparket på kroppen og i ansigtet. Kvinden har også forklaret til politiet, at manden truede med at slå hende ihjel.

Den forslåede kvinde blev kørt til undersøgelse på sygehuset.

Politiet har i løbet af dagen anholdt en yngre mand, der sættes i forbindelse med overfaldet. Politiet er fortsat i gang med at efterforske sagen. Mandag formiddag tager politiet stilling til, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik