Lørdag åbner gratis lyntest - men de er langtfra tiltænkt alle

Lyntest kan fange de mest smitsomme uden symptomer for coronavirus, men har stor usikkerhed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringen har besluttet at tage lyntest i brug som en del af kampen mod coronavirus og har sammen med regionerne indgået en aftale med Falck.

Allerede lørdag er det muligt at få en gratis lyntest 12 steder i landet hos Falck, som lige nu kan teste 5000 dagligt. Det tal skal efter planen tidobles på kort tid til 50.000.

Men selv om de hurtige test kan give et svar på 15-30 minutter, skal de ikke bruges af alle.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at den i næste uge vil komme med helt konkrete anbefalinger til, hvordan lyntest mere systematisk skal tages i brug.

Lyntest er primært til en større gruppe

De nuværende anbefalinger lyder, at lyntest ikke er for folk med symptomer for coronavirus, nære kontakter til smittede eller sundhedspersonale, som skal testes som normalt.

quote De hurtige test kan fange dem, der har meget virus

Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet

Sundhedsstyrelsen ser først og fremmest lyntest som et værktøj til at screene en større gruppe - for eksempel ansatte på et slagteri eller beboere på et kollegie.

De kan også bruges, hvis man vil testes forud for en begivenhed - for eksempel inden jul - men ikke hvis man skal være sammen med en person i risikogruppen - herunder ældre og kronisk syge.

Lyntest kan tage toppen af presset

Ifølge Hans Jørgen Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, kan lyntest finde de mest smitsomme, som har ikke symptomer.

Læs også
50.000 daglige lyntest skal fordeles over hele landet på 36 nye testcentre
Læs også
50.000 daglige lyntest skal fordeles over hele landet på 36 nye testcentre

Samtidig kan de tage toppen af det store pres, der er på det offentlige testsystem i øjeblikket med flere dages ventetid.

- De hurtige test kan fange dem, der har meget virus. Derimod siger de ikke ret meget om, hvorvidt man er smittet eller ikke smittet, fordi man godt kan bære noget virus, som testene ikke kan fange, da de ikke er så følsomme

- Det kan man så rette op ved at tage en ny test nogle dage senere, og hvis man så ikke er blevet smittet i mellemtiden og får en ny negativ test, er der en rimelig sikkerhed for, at man ikke har virusset, siger Hans Jørgen Kolmos.

SF: - Lyntest er en nødløsning

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en sikkerhed på cirka 50 procent, mens de normale PCR-test har en sikkerhed på 98 procent.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hos SF ser sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen de hurtige test som en nødløsning.

- Antigentest (lyntest, red.) er en nødløsning - ikke lige så sikker som PCR-testen i testcentre. For mange falske negative, men de positive test betyder smittet og dermed isolation. Bedre end ingenting, skriver hun på Twitter.

Hos Venstre er sundhedsordfører Martin Geertsen derimod meget begejstret for de hurtige test, skriver han på Twitter.

Partiet har længe efterlyst, at private firmaer bliver inddraget i testningen for at få bugt med ventetiderne.


Nyhedsoverblik