Læger vil have udvidet rammerne for kunstig befrugtning

Over 600 kvinder står i kø for at få et donoræg fra en anden kvinde. For at få flere æg-donorer foreslår en overlæge i Holbæk, at kvinderne selv skal opsøge dem hos veninder og familie.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Annbritt Pedersen fra Nørre Alslev har førsøgt at blive gravid i 5 år - uden held. Hun producerer ikke selv nok æg og har derfor brug for en æg-donor, for at få sit største drøm opfyldt.

- Det er som om man ikke er et helt menneske, før vi er tre eller fire i familien, siger hun.

Lige nu står 600 kvinder i kø for at få et donoræg fra en anden kvinde. Derfor foreslår overlæge Anne Lis Mikkelsen på Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus kryds-donation.

- Man kunne forestille sig, at kvinder, der mangler æg, aktivt er med til at skaffe donorer. Det kunne være veninder eller bekendte, siger hun.

Kvinden skal ikke have venindens æg, men et anonymt æg fra en anden kvindes veninde. Kvinder, der kan skaffe en donor vi komme først i køen.

Det forslag afviser SF´s sundhedsordfører Anne Baastrup:

- På den måde lægger man et voldsomt pres på veninder og søstre og andre familiemedlemmer, som jeg på nuværende tidspunkt ikke kan overskue.

Ingen af sundhedsordørerne i regeringspartierne harvde lyst til at kommentere det etiske spørgsmål.

Annbritt Pedersen mener ikke, at politikerne skal blande sig i hendes muligehd for at få et barn.

- Det er noget man selv kan tage stilling til, hvis man bliver spurgt om det. Hvis det er for stort et pres, så siger man nej og så er der ikke nogle sure miner, siger Annbritt Pedersen.

Overlægen på Fertilitetsklinikken mener heller ikke, at det politiske argument er sagligt.

-Det er jo ikke en problemstilling, der er fremmed. Der er familier, hvor man spørger medlemmer om at give en nyre, og siger til dem at det KUN er dig, der kan give en nyre. Det er da et større pres vi taler om her, siger overlæge Anne Lis Mikkelsen.

Når presset bliver lagt ud på en bred vifte af veninder, bekendte, søster, kusiner osv. så mener hun ikke, at presset er så stort.

Pr. 01.01.07 indførte Folketinget en lov , der tillader alle kvinder at donere æg, førhen var det kun kvinder, der var i fertilitetsbehandling. I Holbæk har to foreløbig henvendt sig for at få mere information om konsekvenserne. Overlægen tror dog ikke, at man får ret mange kvinder til at donere æg alene af et godt hjerte. Hun siger:

-Jeg tror, det er kvinder, der har det tæt inde på livet, der forstår hvor svært det er, det er dem der i første omgang vil tilbyde at donere æg.

Før Annbritt Pedersen gik i fertilitetsbehandling spurgte hun en veninde, om hun ville hjælpe ved at donere et æg. Det var før hun fandt ud af at krydsdonation er ulovligt.

- Jeg ringede til hende og sagde: hvis det er en mulighed, vil du så give mig et æg? Hun faldt vist lidt ned af stolen, men hun ville ikke afvise det, men ville gerne tænke over det og tale med sin mand om det, siger Annbritt Pedersen.

Veninden besluttede sig for at ville hjælpe Annbritt, men det har hun altså ikke mulighed for inden for lovens rammer.

Relaterede artikler


Nyhedsoverblik