Kvægavlere vaccinerer nu mod bluetongue

Sjællandske kvægavlere er blevet påbudt at vaccinere geder, får og køer mod den frygtede bluetongue-sygdom.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et lille prik i halsen under den varme uld.

Så er David Woottons får garderet mod den frygtede bluetongue-sygdom.

- Jeg synes, det er fantastisk. Det ville være svært for mig at overleve med en fårebesætning, hvis det går lige så galt, som det gjorde i Holland eller Tyskland sidste år, fortæller fårehyrden David Wootton.

Han har - ligesom mange andre kvægavlere på Sjælland og i Jylland - fået pålagt at vaccinere sine 2.000 får.

Den opgave har dyrlægen Inga Stamphøj fået.

- Jeg har rigtig travlt lige nu. Jeg har faktisk aflyst min ferie i næste uge og sendt mand og børn afsted. Jeg bliver hjemme for at vaccinere røven ud af bukserne, forklarer Inga Stamphøj fra Nysted Dyreklinik.

Bluetongue udbrød sidste år i en fårebesætning på Lolland. Den smitter via en mitte, der stikker kvæget.

Både geder, får og køer er i risikogruppen for at blive smittet med bluetongue, hvis de ikke er vaccineret.


Nyhedsoverblik