Kræver mere politi på Lolland og Falster

Foreningen NÆRSAMFUND protesterer i et åbent brev over politidækningen på Lolland og Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Foreningen mener, at politiet rykker for langsomt ud på Lolland og Falster - både i forbindelse med den seneste tids påsatte brande og ved for eksempel indbrud.

De kræver at der oprettes en effektiv enhed, der kan opkare de mange indbrud i området. 

Politidirektør Jesper Vorstrup Rasmussen indrømmer, at der har været usædvanligt mange indbrud på Lolland. Men det skyldes ikke en manglende indsats fra politiets side, siger han. Og fremhæver i øvrigt, at politiet i det kommende år vil prioritere opklaringen af indbrud højt.

Hvad angår de påsatte brande, så forklarer Jesper Vorstrup Rasmussen, at politiets særlige efterforskningsenhed er sat på den sag.