Kommunerne tøver med at sanktionere ledige

Flere kommuner i vores region tøver med at trække jobparate kontanthjælps- og dagpengemodtagere i ydelser, hvis de ikke overholder reglerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis man går ledig og modtager offentlig ydelse, så gælder samme regler som på en arbejdsplads; sover man over sig, eller overholder man ikke mødeaftaler, så får det konsekvenser. Sådan lyder det i flere kommuner, der ikke tøver med at trække kontanthjælps- og dagpengemodtagere i ydelser. Det skriver nyhedsbladet AGENDA i dag.

Men sådan er det ikke i alle kommuner, og der er markant forskel på, hvor gode kommunerne er til at sanktionere deres borgere.

Nye tal fra analyse og forskningsinstituttet KORA konkluderer, at både kontanthjælps- og dagpengemodtagere kommer hurtigere i arbejde, hvis de sanktioneres eller advares om muligheden for at blive sanktioneret.

- Alle undersøgelser på området viser, at brugen af sanktionerne får flere ledige i arbejde. Meget forskning kigger på de forsikrede ledige, men forskningen om kontanthjælp tegner det samme billede: Sanktioner af ledige virker, siger professor og programleder for KORA, Jacob Nielsen Arendt.

Odsherred Kommune ligger i toppen

I vores region er det Odsherred Kommune, der sanktionerer flest borgere. De ligger på 40 procent. Anderledes ser det ud i Stevns Kommuner, der ligger på 7,5 procent.

Ifølge KORA skyldes de store forskelle, at der i kommunerne er stor forskel på, hvordan de behandler sagerne.

- Vi ved fra forskning på området, at det kan være svært for sagsbehandleren at sanktionere de ledige, de sidder over for i hverdagen, da sagsbehandleren kan blive følelsesmæssigt påvirket. Så det kan meget vel tænkes, at man særligt nogle steder ikke bruger sanktioner, selv om den ledige ikke overholder reglerne, siger Jacob Nielsen Arendt.

 

Her kan du se, hvordan procenttallene fordeler sig i kommunerne:

Odsherred: 40,4 
Ringsted: 36,1
Guldborgsund: 34,6
Kalundborg: 32,3
Lolland: 26,3
Slagelse: 24,1
Næstved: 20,8
Faxe: 19,8
Holbæk: 14,4
Sorø: 9,2
Vordingborg: 8
Stevns: 7,5
 

 

 


Nyhedsoverblik