Kommuner åbner igen for lån af bøger efter nedlukning

Flere kommuner i det område, TV2 ØST dækker, åbner nu igen for lån af biblioteksbøger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter nedlukningen i december bliver det nu igen muligt at låne bøger på bibliotekerne i Vordingborg, Næstved, Slagelse, Ringsted og Guldborgsund.

I Vordingborg bliver ordningen, at man fra den 28. januar vil kunne bestille bøger på bibliotekets hjemmeside og så komme og hente bøgerne på biblioteket, hvor der kun vil blive lukket en enkelt låner ind ad gangen.

I Ringsted holder biblioteket nu åbent på mandage og torsdage mellem klokken 11.00 og 17.00. I det tidsrum kan man hente og aflevere bøger, men bøgerne skal reserveres på bibliotekets hjemmeside eller app.

I Slagelse vil man også kunne bestille bøger til afhentning. Bøgerne skal bestilles på bibliotekets hjemmeside, og så kan de efterfølgende afhentes på biblioteket, hvor der vil være adgang for en enkelt låner ad gangen.

Bøger to-go

På bibliotekerne i Næstved Kommune vil man ind til den 26. januar klokken 17.00 kunne bestille en bogpose med bøger i en bestemt genre og til en bestemt aldersgruppe, og så vil bibliotekarerne sammensætte en bogpose med et udvalg af bøger, som man kan hente på et af kommunens biblioteker.

Hovedbiblioteket i Guldborgsund Kommune har også åbent igen, og fra den 27. januar vil de andre biblioteker i kommunen også holde åbent. Bibliotekerne har åbent på forskellige tidspunkter i løbet af ugen, og også her vil der kun være mulighed for at afhente bøger, man har reserveret.

Læs også
Mette F. trods mindre smitte: Tiden er ikke til at åbne op
Læs også
Mette F. trods mindre smitte: Tiden er ikke til at åbne op

På Lolland er bibliotekerne fortsat helt lukkede, mens man i Holbæk kun kan låne bøger, hvis man er studerende eller forsker.

I Faxe Kommune kan man fortsat reservere materialer på biblioteket, men de kan først hentes, når bibliotekerne åbner igen. Den dato er på nuværende tidspunkt 7. februar.

På Stevns kan man reserverer bøger via bibliotekernes hjemmeside og så hente materialet i en begrænsede tidsperiode, og i Odsherred Kommune har det under hele nedlukningen været muligt at afhente reserveret materiale i en bestemt tidsperiode.

I Sorø kan man reservere bøger og få dem udleveret i en bogpose, og man kan også bestille en to-go-pose, hvor bibliotekarerne blander en pose bøger til en.

I Kalundborg kan man reservere bøger på bibliotekets hjemmeside og hente dem på hverdage i åbningstiderne. Man skal huske at have maske på, blive udenfor samt at holde god afstand, når man kommer efter sin reservation. 

Se mulighederne for at låne bøger i din kommune

Kalundborg: https://www.kalundborgbib.dk/nyheder/nyheder/information-om-coronavirus-fra-kalundborg-biblioteker


Sorø: https: //www.soroebib.dk/nyheder/serviceinformation


Holbæk: https://bibliotek.holbaek.dk/nyheder/nyt-fra-biblioteket/vigtig-info-om-bibliotekets-tilbud


Lolland: https://lollandbib.dk/nyheder/kort-nyt/bibliotek-og-borgerservice-er-lukket


Odsherred: https://www.odsbib.dk/nyheder/servicemeddelelser/bok-lukker-midlertidigt-ned


Ringsted: https://ringstedbib.dk/


Næstved: https://www.naesbib.dk/nyheder/servicemeddelelse/info-og-faq-om-nedlukningen


Guldborgsund: https://guldbib.dk/nyheder/serviceinformation/coronatider-mangler-du-svar-find-dem-her


Faxe: https://www.faxebibliotek.dk/nyheder/aktuelt/faxe-kommunes-biblioteker-lukket-men-med-take-away


Stevns: https://www.stevnsbib.dk/nyheder/servicemeddelelser/noeddrift-paa-bibliotekerne-fortsaetter


Slagelse: https://www.slagelsebib.dk/nyheder/serviceinformation/afhentning-med-tidsbestilling


Vordingborg: https://www.vordingborgbibliotekerne.dk/nyheder/kort-nyt/vordingborg-bibliotekerne-aabner-op-click-and-collect-fra-torsdag-den-28-januar


Nyhedsoverblik