Knallertkører støder ind i brandhane og dør

En 49-årig mand mistede herredømmet over sin knallert og bragede ind i en brandhane i Kalvehave på Sydsjælland

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 49-årig mand mistede søndag aften livet, da hans knallert kom i slinger i Kalvehave på Sydsjælland.

Knallertkøreren mister herredømmet over knallerten og kører ind over rabatten, forklarer vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Ehm Christensen.

- Han kører ind i en opretstående brandhane og bliver slynget af knallerten. Han falder så uheldigt, at han brækker halsen, siger vagtchefen.

Det bliver nu undersøgt, om den 49-årige mand fra lokalområdet havde drukket alkohol, før han satte ud på knallerten.

Der var ikke andre involveret i ulykken, lyder det fra vagtchef Ehm Christensen.


Nyhedsoverblik