En 49-årig kvinde fra Præstø er blevet politianmeldt af Kandis-forsangeren Johnny Hansen. Han håber nu, at politiet vil give kvinden et tilhold.
- Vi har prøvet at skrive til hende og kontakte hende, men hun bliver bare ved og ved. Derfor har vi til sidst valgt at gå til politiet. Det var den sidste udvej, siger Johnny Hansen til B.T.
Ifølge sangeren har kvinden sendt både vrede breve og skrevet voldsomme beskyldninger på hans Facebook-væg. Kvinden anklager blandt andet Johnny Hansen for utroskab og for at stå bag hans kone Helle Bekhøjs død.