Julen giver ekstra affald

Perioden efter jul er den tid på året, hvor mest affald bliver sendt videre i systemet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der ryger lidt ekstra mad i skraldespanden, og det brugte julegave-papir skal også smides ud. Mængden af affald stiger mærkbart efter jul. Det fortæller REFA, der står for affaldet i Lolland- og Guldborgsund Kommuner, til Folketidende.

Omkring 10 til 12 procent mere affald oplever REFA, når det kommer til den almindelige dagrenovation. Altså det affald, der eksempelvis ryger i den almindelig skraldespand under køkkenvasken.

Samme billede viser sig også på genbrugspladserne, som især i de første uger af januar ser ekstra pap-, papir og glas. Op mod 50 procent mere glas lander på genbrugspladserne i januar og februar sammenlignet med resten af året. Det skriver Folketidende.


Nyhedsoverblik