Intet gebyr for ubetalte fartbøder

Når ubetalte bøder havner i retssalen, koster det ikke ekstra for indehaveren af bøden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Knap halvdelen af sagerne i retssalen handler om bøder, der ikke er blevet betalt - og i langt de fleste tilfælde koster det ikke en krone ekstra når fartbøden skal en tur omkring domstolen.

Af hensyn til retssikkerheden skal alle have mulighed for at få prøvet deres sag, hvis de mener at de er sigtet uden grund.

Det skriver P4 Sjælland.

Men langt de fleste møder aldrig op i retten, de udnytter bare at man kan udsætte betalingen af bøden, og det er ikke rimeligt mener Venstres medlem af Retsudvalget Karsten Nonbo:

- Jeg har drøftet sagen med Justitsministeren løbende, for jeg mener, det er spild af ressourcer at de sager skal havne i retssalen, uden at det koster synderen noget, siger han.


Nyhedsoverblik