Ingen spor af bankrøvere

Politiet har fortsat ingen spor af de tre mænd, der torsdag begik bankrøveri mod Nordeas filial i Nørre Alslev på Nordfalster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet har fortsat ingen spor af de tre mænd, der torsdag begik bankrøveri mod Nordeas filial i Nørre Alslev på Nordfalster.

Røveriet foregik kort før banken åbnede og personalet befandt sig til et møde på 1. sal , da de hørte, at vinduer  blev smadret. En bankfunktionær gik ned for at se hvad der var årsag til rudeknusningen, og her blev han mødt af en maskeret røver, der gennede ham ind i banklokalet, hvor endnu 2 maskerede røvere befandt sig.

Røverne truede bankfunktionæren med et koben og tvang ham til at åbne bankboksen, der var låst. Fra skuffer i kasseekspeditionen forsynede røverne sig derefter med penge, hvorefter de flygtede ud gennem det knuste vindue og forsvandt fra stedet kørende i en blå Ford Escort, der senere blev fundet efterladt i industrikvarteret  lidt udenfor Nørre Alslev

Røverne talte alle dansk

Den ene beskrives som ca. 165 cm høj. Han er 20 - 30 år og almindelig af bygning. Han var under røveriet iført en lysegrå trøje, der muligvis havde hætte og som i hvert fald var forsynet med bred skrift hen over maven. Denne mand truede med en kniv

De to andre mænd var også ca. 165 cm høje og almindelige af bygning.