Ingen penge til Onsevig Havn efter stormfloden

Der kommer ingen hjælp fra forsikringen til havnen i Onsevig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Onsevig Havn får ikke en øre i erstatning efter den stormflod, der ramte området i november 2006, det skiver Lolland-Falsters Folketidende i dag.

Stormen kostede omkring fem millioner kroner for Onsevig Havn, men havnens bestyrelse har nu fået den besked, at selve havne anlægget ikke har været forsikret - kun 100 kvadratmeter butiksareal.

- Vi føler os temmeligt dårligt behandlet af både forsikringsselskab og stormsflodsrådet, siger Peter Dan Petersen fra havnens bestyrelse til Folketidende.