Ingen forklaring på tragedie

Politiet har stadig ikke fundet årsagen til ulykken, der kostede fem mennesker livet på Rejnstrupvej mellem Fuglebjerg og Glumsø i søndags.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet er nu færdigt med alle afhøringer efter ulykken. Men ordensmagten har ikke fundet en forklaring på, hvorfor den røde Ford Mondeo endte i den forkerte vejbane, hvor den ramte den sølvgrå Kia.

Politiet har endnu ikke fået resultaterne af de tekniske undersøgelser, og bilinspektørens rapport kan måske give den manglende forklaring, skriver Sjællandske i dag.