¨

Indbrudstyv snuppet på fersk gerning

Foto: TV ØST

En 25-årig indbrudstyv blev i nat overrasket af politiet under indbrud i et autoværksted.

Vidne vækket af bil

En 25-årig indbrudstyv fik sig i nat en grim overraskelse, da han blev forstyrret midt i sit kriminelle forehavende i Bogø By af politiet.

Et vidne var blevet vækket af en bil, der kørte ind på et autoværksted – og undrede sig bagefter over, at en mand lyste rundt med en lommelygte på autoværkstedet.

Politiet tog tyven på fersk gerning

Iagttagelsen var så god, så Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi sendte en politipatrulje til stedet.

De kunne med det samme se, at der havde været indbrud – og kunne kort efter overraske indbrudstyven, der stadig var i bygningen.

Der var tale om en 25-årig indbrudstyv fra Vordingborg – og han blev straks anholdt uden dramatik.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App