Indbrud i politigarage

Politiet i Nykøbing Sjælland fik stjålet en bil fra stationens egen garage. Bilen blev senere fundet udbrændt

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Selv ikke politiets egne garager kan vide sig sikre for biltyve. Natten til  tirsdag slog en tyv således til mod politigaragen i Nykøbing Sjælland.

Ved indbruddet i politistationens garage blev stjålet en litauisk indregistreret VW Golf, der var indbragt i forbindelse med en sag.

Bilen blev senere fundet brændende på Egebjergvej ved psykiatrihospitalet. Udover bilen blev der stjålet forskelligt værktøj fra garagen.