En 49-årig mand blev fredag ved retten i Vordingborg frifundet for ikke at have forhindret, at hans 57-årige kæreste om natten den 24. juli sidste år begik selvmord.
I retten forklarede den 49-årige, hvordan kæresten led af angst og fik medicin mod det. I 2004 fik hun desuden problemer med underlivet, der kunne være forstadier til kræft, hvorfor hun fik fjernet livmoren og æggestokkene, og senere stødte desuden iskias til.
Hun begyndte at give udtryk for, hvor håbløst det hele var, og at hun ikke ønskede at leve mere. I begyndelsen forsøgte manden at få hende til at fokusere på de positive ting.
- Men efterhånden blev det sværere og sværere for både hende og mig at foregive, at det ville blive bedre, sagde den 49-årige i retten.
I weekenden op til hendes selvmord om mandagen tog han fra sit hjem i Gladsaxe, for at være sammen med hende i hendes hjem i Langebæk. Her fortalte hun, at hun havde det meget dårligt og begyndte at tale om sin begravelse og forskellige måder at begå selvmord på. Han hjalp hende dog ikke med forslag, da hun "ikke
ville have, at jeg skulle straffes for at hjælpe hende", som manden forklarede i retten.
- Jeg forsøgte at forstå hende og støtte hende dér, hvor hun var. Jeg forstod godt hendes beslutning, fortsatte han.
De talte om, at medicinen alene måske ikke ville tage livet af hende, og ved midnat gik hun i seng, mens han satte sig hen til computeren.
- Jeg blev inde i stuen, så hun selv stille og roligt kunne træffe sin beslutning. Hvis hun fortrød, ville det bare være en ganske normal nat, fortalte den 49-årige.
Han ventede nogle timer og kiggede så ind til kæresten, der lå med en plasticpose over hovedet. Hun havde intet hjerteslag eller puls og var begyndt at blive kold. Ved siden af hende lå et afskedsbrev, der var en sidste kærlighedserklæring tilkæresten. Derefter forlod den 49-årige hjemmet og gik en tur i det gryende dagslys.
Hans forsvarer, Henrik Hjortkjær, ville vide, hvorfor han ikke ringede efter en læge, der muligvis kunne have reddet hans kæreste.
- Hvis jeg havde ringet efter en læge, havde det været et alvorligt tillidsbrud. Hvis jeg havde tvunget hende til noget, der knuste hendes værdighed, ville hun aldrig have tilgivet mig, og hun ville have smidt mig ud, svarede den 49-årige.
I sin procedure lagde anklageren, politifuldmægtig Bjørn Sejr, vægt på, at kvinden var i åbenbar livsfare, og at hun gennem længere tid havde udtrykt ønske om at tage sit eget liv.
- Det er et moralsk spørgsmål, der åbnes. På den ene side vil han gerne have, at hun er i live, men på den anden side vil han respektere hendes ønske. Men juridisk er der ingen tvivl om, at det er strafbart, når man ikke griber ind overfor en person, der vil begå selvmord, sagde han.
Forsvareren, advokat Henrik Hjortkjær, lagde derimod vægt på, at straffeloven kræver, at indgriben kun skal ske, hvis det ikke kræver "særlig opofrelse" fra personens side.
- Det ville have været forbundet med særlig opofrelse, hvis han havde handlet anderledes. Hun havde fået livslede, fordi livet var uudholdeligt. Det, man så forlanger af den, der er nærmest, er, at han skulle gribe ind, sagde han i sin procedure.
Efter en times votering var det ikke lykkedes domsmandsretten at blive enig. Én mente, at han skulle findes skyldig, fordi han bestemt måtte formode, at hun ville begå selvmord den pågældende nat, og at det ikke fritager ham for ansvar, at hun traf en velovervejet beslutning.
De to andre mente derimod, at han skulle frifindes. De mener ikke, at det stod ham klart, at hun ville begå selvmord netop den nat. Derfor var hun ikke i øjensynlig livsfare, og derfor havde han heller ikke pligt til at handle.