Hver tredje borger får nej til en ambulance

Region Sjælland er den region, hvor flest bliver afvist. Men det skyldes ikke besparelser, men snarere antallet af opkald, lyder det fra Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en mentalitetsændring i befolkningen, der er skyld i, at mange ikke kan få en ambulance. Sådan lyder det til P4 Sjælland fra Flemming Jans, der er præhospital-leder i Region Sjælland.

- Befolkningen har fået en mulighed for at henvende sig akut til sundhedsvæsnet. Og i takt med at det indimellem kan være vanskeligt at komme i kontakt med andre instanser, ja så ligger det ligefor at bruge akuttelefonen, eller eventuelt ringe 112. Og det synes jeg er OK, tilføjer Flemming Jans til P4 Sjælland.

Antallet af udrykninger er nogenlunde det sammme som tidligere. Til gengæld er antallet af opkald til visitationen steget markant. I 2011 ringede 5.500 borgere hver måned. I år er tallet steget til 6.500.


Nyhedsoverblik