¨

Huspriser falder på Sjælland

Foto: TV ØST

Home gætter på, at det i gennemsnit vil være to procent billigere at købe hus i Region Sjælland om et år. Der er dog stor forskel på de enkelte områder.

Mens boligpriserne stiger i Jylland, så kan de sjællandske husejere godt forberede sig på, at deres bolig bliver mindre værd.

Det mener i hvert fald Home, som spår at huspriserne i Region Sjælland om et år vil være faldet med to procent, skriver Bolius.dk. Jo tættere på København, des mere falder priserne.

På Lolland-Falster forventer Home ligefrem, at boligpriserne stiger. Dels fordi der ikke tidligere har været et prisboom, dels på grund af den kommende Femern bro.

- Alene broen kan give huspriserne et skub opad på 10-15 procent, siger kommunikationschef Niels H. Carstensen fra Home til TV2 ØST.

Heller ikke i den modsatte ende af regionen ser det helt skidt ud. I Odsherred vil prisen på boliger bevare status quo, vurderer Home.

Hovedstadsområdet vil formentlig opleve det største prisfald - op til fem procent.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App