Hooligans gik målrettet efter Næstved

Ingen tilfældighed, at det var i Næstved, at tyske hooligans gik amok, siger tysk journalist.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sikkerheden på tyske stadions er i top. Det er den ikke i Næstved, og det vidste de tyske hooligans, der i lørdags gik amok før, under og efter en træningskamp mellem Næstved og Hansa Rostock.

Optøjerne, afbrændingerne og plyndringerne har også taget spalteplads i de tyske regionalaviser. 

- Hansa Rostock har i mange år haft problemer med voldelige fans og de seneste år er problemerne vokset meget kraftigt, fortæller Sönke Fröbe fra Ostsee Zeitung til Sjællandske.   

Han er sikker på, at besøget i Næstved var nøje planlagt.

- Stadions i den tyske Bundesliga samt i den næstbedste række er meget tæt overvågede. Det betyder, at de voldelige fans forsøger at finde andre steder, hvor de typisk ikke er så stort et politiophold.