De seneste år har der været et boom inden for salg af huse på Midtsjælland. Det er de københavnske børnefamilier, der har benyttet sig af muligheden for at købe et billigt hus og samtidig forblive i nærheden af arbejdspladsen i København. Det skriver Dagbladet.
Men i dag er det billigere at købe et hus på den københavnske vestegn end på Midtsjælland, og derfor er antallet af tilflyttere dalet. Det kan især mærkes i Ringsted, hvor borgmester, Niels Ulrich Hermansen, har taget konsekvensen.
Fremover vil kommunen derfor fokusere mere på at skabe arbejdspladser, der kan tiltrække nye borgere, end på at bygge nye huse.