Hele byen drak forurenet vand

I fire dage drak beboerne i Viskinge intetanende vand, der var forurenet med colibakterier - kommunen lod nemlig bakterie-alarmen ligge på skrivebordet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag fik Kalundborg kommune besked fra miljømyndighederne om, at drikkevandet fra Viskinge vandværk var forurenet med coli bakterier. Men først sent i går fik vandværket beskeden fra kommunen.

Beboerne i Viskinge blev altså ladt i stikken i fire  dage, hvor de intetanende drak det forurenede vand.

Først i dag til morgen kunne vandværket få beskeden rundt, at vandet skulle koges fordi det er forurenet.

-Det er meget utrygt, vi kan jo blive syge af det, og det er ikke første gang. For et års tid siden gik der henved en uge før vi fik besked om, at der var colibakterier i drikkevandet, siger en af Viskinges to hundred beboere John Klavsen til TV2 ØST.

Kalundborg kommune er ikke stolte over, at beskeden om det forurenede vand ikke kom frem til vandværket før fire dage efter miljømyndighederne slog alarm om coli-bakterierne.

-Det må ikke ske. Derfor vil vi omgående stramme op på proceduren, siger formanden for kommunens tekniske udvalg Allan Orris (SF).


Nyhedsoverblik