Gårdejere kræver erstatning af Slagelse Kommune.

Marker oversvømmes, fordi kommunen lader Tude Å vokse til, siger de.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det koster landmand Knud Hansen i Hejninge 60.000 kroner, fordi hans marker er oversvømmet.  

Det er ikke kun den kraftige regn, der er skyld i det, mener Knud Hansen. Kommunen har også et ansvar, og derfor vil Knud Hansen og flere af hans naboer have erstatning.

 

- Kommunen undlader at oprense og vedligeholde åen, så den gror mere og mere til i buskads og ukrudt, og dermed strømmer vandet ikke hurtigt nok ud i Storebælt, siger Knud Hansen til Sjællandske. Han har forsøgt at pumpe vandet tilbage i åen.  

- Men det kan det jo ikke, når vandstanden i åen er lige så høj som på marken, og det har den nu været i flere uger, siger Knud Hansen.

 

For tre år siden lod Vestsjællands Amt væksterne i åen gro, oplyser Sjællandske. Den fremgangsmåde har Slagelse Kommunes miljøafdeling så fortsat med.  


Nyhedsoverblik