Der sker ting i kroppen, når vi bliver ældre. Det ved medlemmerne af Holbæk Senior Motion alt om.
- Jeg synes ikke, at mine reaktioner er så hurtige, som de har været før i tiden, fortæller Steen Ulrik Hansen.
Han er formand for bestyrelsen i Holbæk Senior Motion, og TV2 ØST har fanget ham og to andre medlemmer under et spil racquetball i Sportsbyen i Holbæk for at tale med dem om aldring.
Annette Skamris Matthiesen kan mærke alderen i sine bevægelser.
- Hvis jeg sidder nede på jorden og skal rejse mig op igen, er jeg blevet dårligere, fortæller hun, og Jytte Fredslund supplerer:
- Det er ikke længere lige så nemt at komme op, når man har været dybt nede i knæ.
Cellerne ruster som en cykel
Hvad der helt nøjagtigt sker i kroppen, når vi ældes, undersøger forskerne på Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.
Populært sagt ruster vores celler på samme måde som vores cykel eller bil.
- Når vi trækker vejret, får vi ilt ned i vores lunger, ilten bliver brugt til at drive vores forbrænding, så vi kan bevæge os og få energi, men samtidig bliver vores DNA og vores proteiner iltet, og iltskaden i den proces er måske medvirkende til aldringsprocessen, fortæller Morten Scheibye-Knudsen, der er læge og aldringsforsker på Center for Sund Aldring.
I et forskningsprojekt har Morten Scheibye-Knudsen testet raske og sunde ældre over 65 år.
En gruppe skulle motionere en time om dagen, andre skulle tage et vitamin-tilskud, og så var der en gruppe, der skulle faste mellem klokken 20 om aftenen til klokken 12 næste dag.
- I det her forsøg har vi prøvet at se, om vi kan påvirke den biologiske aldring. Den kan være forskellig fra vores kronologiske alder. Vi ældes på forskellig måde. Nogle ældes en lille smule hurtigere, nogle ældes en lille smule langsommere. Det kender vi fra venner og familie, siger Morten Scheibye-Knudsen.
Ny teknologi betyder, at det indenfor de sidste par år er blevet muligt at måle biologisk aldring meget præcist.
- Vi kan måle den her forskel nu, og det betyder også, at vi kan lave forsøg, hvor vi kan prøve at påvirke aldringshastigheden, fortæller Morten Scheibye-Knudsen.
Overrasket over resultat
På forhånd havde Morten Scheibye-Knudsen forventet, at gevinsten ville være størst i gruppen, der motionerede, men til hans overraskelse var det gruppen, der fastede, som viste de bedste resultater.
- Dem, der fastede, tabte sig. Mellem 10 og 20 procent af deres fedtmasse forsvandt, og vi så, at særligt de ældste, der var med i forsøget, blev yngre, når vi målte på deres blod, fortæller han.
Metoden hedder periodisk faste. I forsøget spiste de fastende kun fra frokosttid klokken 12 til klokken 20 om aftenen.
Når man faster, falder blodsukkeret, og så får kroppens celler et signal om, at der er for lidt energi. Når cellerne bliver presset, begynder de at rydde op og bliver mere effektive. Så fasten har en gavnlig effekt på de processer, der sker i cellerne.
Noget tyder altså på, at faste kan være livsforlængende.
- Vi ved fra talrige forsøg med dyr, at hvis vi reducerer mængden af føde en lille smule, uden at de bliver fejlernæret, så lever de længere. I mennesker, der ved vi ikke så meget om det endnu. Men de markører, som vi har målt, kunne indikere, at der er en sundhedseffekt, siger Morten Scheibye-Knudsen.
Hvad sker der, når man faster?
Når man faster falder blodsukkeret, og så får kroppens celler et signal om at der er for lidt energi
Så begynder cellerne at optimere deres processer - de nedbryder gammelt protein og danner nyt
Samtidig begynder cellerne at dele sig lidt langsommere og man bevarer sine stamceller lidt bedre
Stamcellerne er vores grundlæggende celler, der endnu ikke har delt. Det er altså helt uskadte celler
Derudover bliver vores såkaldte mitokondrier bedre og mere effektive af fasten. Det er de dele af vores celler, der danner energi
Kilde: Center for Sund Aldring
Men hvordan fungerer faste i virkeligheden for den enkelte?
Det har Steen Ulrik Hansen, Annette Skamris Matthiesen og Jytte Fredslund sagt ja til at teste.
Derfor har TV2 ØST aftalt med de tre medlemmer af Holbæk Senior Motion, at de skal faste i en måned og fortælle om deres erfaringer til os.
- Jeg har hørt og læst en masse om det og tænkte, at det kunne være, jeg fik noget mere energi, ikke fordi jeg ikke har energi, men jeg vil gerne bibeholde den, siger Annette Skamris Matthiesen.
De er hver især spændte på, hvilke udfordringer, de vil opleve:
- Jeg er ikke den store morgenspiser. Men derfor kan det godt være, at man bliver lidt sulten, når klokken nærmer sig 12, siger Jytte Fredslund.
Steen Ulrik Hansen er spændt på, hvordan det bliver at faste.
- Jeg vil gerne udfordre mig selv på ikke at spise morgenmad, det har jeg altid været vant til. Og så er der en udfordring med ikke at spise efter klokken 20, for jeg er glad for de søde sager. Det bliver spændende at se, om jeg kan holde hele januar ud, siger han.
Projektet på Center for Sund Aldring viste, at det er vigtigt at supplere fasten med styrketræning, hvilket de tre medlemmer vil være opmærksomme på, når de træner. Derudover har Morten Scheibye-Knudsen et råd til de første dage.
- De første 7-10 dage kan godt være lidt svære. Der kan man være lidt sulten, når man vågner. Så der kan man drikke sort kaffe, som hæmmer ens appetit og som i øvrigt i sig selv ser ud til at være associeret med mere sundhed, siger han.
TV2 ØST vender i denne måned flere gange tilbage til Steen Ulrik Hansen, Annette Skamris Matthiesen og Jytte Fredslund for at høre, hvordan de oplever den periodiske faste, og hvordan det påvirker deres krop.