Forældre forbrug

Vores små kære skal have det bedste. Derfor bruger forældre flere penge end tidligere på at forkæle vores børn med eksklusive ting.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg forkæler ham da meget. Jeg køber da, hvad jeg synes, han skal have.

 Det fortæller Susan Hoff-Clausen fra Næstved, der er mor til Malthe.

Hun er ikke ene om at bruge lidt flere penge på eksklusive ting til de mindste.

Tendensen kan også ses hos Vestsjællands Limousine Service.

- Jeg kan fortælle en sjov historie, hvor vi henter en dreng, som fylder seks år. Men vi henter både drengen og klassen, og kører dem hjem til forældrerne, hvor festen skal holdes, fortæller indehaver Jan Kock.

For tyve år siden sad der aldrig børn i lædersæderne hos Vestsjællands Limousine Service.

I dag kører de til over 100 konfirmationer om året - og det er vel og mærket, selvom en tur koster cirka 3000 kroner.

Der er ingen tal på, hvor mange penge, vi bruger på vores børn, men Birgitte Tufte, der er ekspert i børn og forbrug bekræfter tendensen over for TV2 Øst.

Hos det nyoprettede Næstved firma "Very Important Kids" satser man på dyre kvalitetsmøbler.

Og det har åbenbart kunne betale sig. Indehaven har nemlig fået et tilbud om at komme med på en russisk millionær-messe.

- Jeg blev da meget glad. Og glad for, at de havde fundet frem til mig, fortæller Lolle Andersen.

 


Nyhedsoverblik