Flygtede fra færdselsuheld

Kørte en 64-årig kvinde ned og flygtede fra uheldet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En yngre kvinde fik i morges besøg af politiet. Forinden havde hun kørt en 64-årig kvinde ned på Kildehøjen i Haslev. Det fortæller P4 Sjælland.

Vidner havde dog noteret nummerpladerne, og derfor havde politiet let ved at finde frem til bilisten.

Hun forklarede hendes flugt med, at hun var blevet chokeret. 

Den ældre kvinde blev kørt til behandling på skadestuen.