Farvel mor og far - og på gensyn

Børn, ægtefæller, venner og bekendte sagde i dag farvel og på gensyn til søfolkene ombord på Peter Tordenskiold, der ved middagstid lagde fra kaj i Korsør for at drage på patrulje i Middelhavet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tordenskiold fra Korsør til Libanon

Knap 100 mænd og kvinder sagde lørdag farvel til deres familier for at sejle til det østlige Middelhav.

Om bord på korvetten Peter Tordenskiold skal mandskabet de næste tre måneder deltage i FN-operationen Unifil, som skal forsøge at hindre våbensmugling ind til Libanon.

Det sker ved overvågning, anråbning af skibe og desuden skal danskerne gennemsøge skibe, der anløber libanesiske havne.

Unifil blev indsat efter krigen mellem Israel og den muslimske bevægelse Hizbollah i Libanon i 2006, og skal hjælpe Libanon med at bevogte sine grænser mod Israel.

Tidligere har missilfartøjerne Glenten og Ravnen deltaget fra Danmark.

/ritzau


Nyhedsoverblik