Faldt i søvn bag rattet

En spirituspåvirket kvinde blev anholdt på Kalundborgvej ved Tuse. Kvinden lavede en del kørefejl, inden hun faldt i søvn bag rattet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Natten til mandag kørte en 37-årig kvinde fra Hillerød så usikkert, at den bagvedliggende bilist ringede til politiet. Kvinden havde lavet en del kørefejl, og ved rundkørslen på Kalundborgvej var hun standset og faldet i søvn hen over rattet. 

Kvinden var spirituspåvirket og blev taget med til en blodprøve. Hun blev derefter løsladt.