Et års fængsel for at kaste med flaske

Den 19-årige Daniel Faarbæk Heinze fra Dianalund fik onsdag en dom på et års ubetinget fængsel for at have kastet en flaske i hovedet på en anden mand på Hovedgade i Stenlille.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den 19-årige Daniel Faarbæk Heinze fra Dianalund fik onsdag et års ubetinget fængsel. Den 23. december sidste år knuste han en flaske i hovedet på en anden mand i Stenlille. Det skriver Dagbladet Ringsted.

Daniel Faarbæk Heinze stak bagefter af fra arresten i Ringsted og truede den værtshusejer, som havde anmeldt ham til politiet og lavede hærværk på hendes værtshus.

Desuden begik han overfaldet, mens han var prøveløsladt. Derfor blev straffen så hård.