Elev: Aktion forløb fint

Kalundborg Gymnasium og HF blev tirsdag morgen indtaget af 40 betjente med hunde, der skulle gennemsøge skolen for stoffer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om skoledagen begyndte noget hektisk på Kalundborg Gymnasium og HF tirsdag morgen, så tog eleverne det roligt, da betjente med hunde mødte op for at lede efter stoffer.

- De fleste syntes, det var meget sjovt, at der dukkede 40 betjente op med hunde, og det hele forløb helt fint og meget stille og roligt. Vi blev gennet ned til kantinen og samlingssalen, og der skulle vi blive i halvanden times tid, mens klasselokaler, garderobeskabe, tasker og jakker blev gennemsøgt, fortæller Emil Cramer, der er 3.g elev og medlem af skolebestyrelsen.

Fint med aktion

Det er skolen selv, der har henvendt sig til politiet omkring en aktion. Nogle forældre har fra deres børn hørt om misbrug af stoffer på gymnasiet og har taget kontakt til skolen, som så har valgt at reagere på henvendelserne. Ifølge lokalpolitiet i Kalundborg er det hash, som politiet leder efter på skolen, og aktioner på andre uddannelsessteder i byen kan komme på tale.

- Kalundborg er ikke værre end andre steder, men det her viser bare, at vores rektor aktivt gør noget for at imødekomme eventuelle problemer, så jeg synes, det er helt fint, siger han. 

Der blev fundet noget hash og nogle røgede joints på skolen, og 1 person blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.


Nyhedsoverblik