Drenge legede kylling på skinnerne

To dumdristige drenge legede med livet på skinnerne ved Mørkøv ved Holbæk i går.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De to drenge havde sat sig til rette på togskinnerne, hvor de konkurrerede om, hvem af dem der turde blive siddende i længst tid, inden toget ramte dem. Ifølge politiets døgnrapport, sad drengene på skinnerne og flyttede sig først, da toget standsede.

Politiet advarer skarpt mod den slags. Dels er det i sagens natur ualmindeligt farligt, og kan meget nemt medføre død eller svær tilskadekomst. Dels er det rigtigt modbydeligt over for den togfører, som uforvarende oplever en sådan hændelse.


Nyhedsoverblik