Drabssag for retten

På mandag starter retssagen mod dem, der angiveligt dræbte en ung mand i Haslev sidste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Indimellem har det været lidt hårdt at tænke på, at der stadig ikke er kommet nogen afklaring.

Sådan lyder det fra Ellen Hockerup Nielsen, som er mor til René Hockerup Nielsen, der i november måned sidste år blev dræbt i Haslev. 

De anklagede i sagen er to stedbrødre, hvoraf den ene har erkendt at have udøvet vold mod René Hockerup Nielsen.

På mandag kommer sagen for Østre Landsret.

- Vi er kun glade for, at det endelig bliver til noget. For det har taget lang tid, over et år, siger Ellen Hockerup Nielsen.

Hverken Ellen Hockerup Nielsen eller hendes mand vil dog være til stede i selve retssalen under sagen.

De foretrækker istedet at koncentrere sig om at se fremad frem for at få det hele ridset op endnu en gang.

 - Vi må ligesom lære at leve med det og komme videre med vores liv, siger Ellen Hockerup Nielsen.


Nyhedsoverblik