To dømt for hjemmerøveri

Maskerede røvere trængte ind til skibsreder, men slap af sted med lidt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

To mænd blev onsdag i Østre Landsret idømt fængsel for et røveri mod en skibsreder i hans hjem i Rørvig i januar.

Den ene blev idømt tre år og ni måneders fængsel, mes den anden fik fængsel i tre år og tre måneder. Det oplyser Ritzau. Tidligere er den tredje røver ligeledes blevet idømt en fænselsstraf på 3 år og ni måneder

Røveriet skete den 8. januar, da mændene maskerede og bevæbnede trængte ind hos skibsrederen i Rørvig. De to mænd troede, at han lå inde med stort pengebeløb. Men de fik kun ur og ringe og lidt valuta til i alt 85.000 kroner.

Offeret blev efterladt bagbundet på et badeværelse bundet til toiletmøbel. 

De to mænd blev senere anholdt i forbindelse med et bankrøveri. Forskellen i straffene, der var en stadfæstelse af byrettens domme, skyldes tidligere kriminalitet, som nu skal afsones.