Død efter påkørsel

72-årig mand fra Svinninge omkommet efter at have påkørt parkeret bil

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 72-årig mand fra Svinninge omkom kort før midnat. Manden var onsdag morgen i færd med at bakke på Åparken i Svinninge og havde formentligt bildøren åben, da han kom til at ramme en parkeret bil. I den forbindelse fik han alvorlige skader i hovedet.

Manden blev indlagt på Holbæk sygehus og døde natten til torsdag af sine kvæstelser.