Direktør tiltalt for uagtsomt manddrab

En direktør fra Sakskøbing skal nu i retten tiltalt for uagtsomt manddrab. Han tabte en jæger fra en trailer, som han havde spændt efter sin bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ulykken skete ved Ulriksdal Gods på Lolland d. 19. januar. Den 64-årige direktør transporterede 13 jægere ud til jagtstedet i en trailer, men undervejs faldt en 48-årig jæger fra Rude af. Han slog hovedet voldsomt, og døde senere på Rigshospitalet. 

Ud over tiltalen for uagtsomt manddrab bliver direktøren også tiltalt for overtrædelse af færdselsloven, fordi traileren ikke var godkendt til persontransport. Det siger politiassesor Henrik Holten til Ekstra Bladet.