Diesel-tyve anholdt ved Odsherred

Politiet stoppede natten til tirsdag to mænd i Fårevejle med 1700 stjålen liter dieselolie.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En patruljevogn stoppede natten til tirsdag en varebil med stjålne nummerplader på Tuborgvej i Fårevejle ved Odsherred. I varebilens lastrum fandt de to 1000 liter tanke med i alt 1700 liter dieselolie.

Politiet anholdt en 47-årig mand fra Sjællands Odde og en 29-årig mand fra Hørve, der sigtes for tyveri af dieselolie.

Den 29-årige blev desuden sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Politiet er nu i gang med at undersøge, hvor de mange liter dieselolie er stjålet fra.


Nyhedsoverblik