Den koldsindige bankrøver *Se videoen*

Politiet har endnu ikke fået fat i den mand, der i fredags røvede Nordea i Haslev. Derfor offentliggør de nu en video, hvor man ser røveren true personalet i banken. Se hele bankrøveriet her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

[video:flv:080211-bank.flv] 

Det var tilsyneladende en uhyre koldsindig bankrøver, der slentrede ind i Nordeas filial i Jernbanegade i Haslev i fredags.

Overvågningskameraerne viser, hvordan røveren nærmest stillede sig op i køen, og at de andre kunder tilsyneladende ikke var særligt overraskede over at se en hætteklædt mand i banken.

Da røveren endelig nåede frem til skranken, truede han personalet med en pistol - stadig uden at de øvrige kunder tog særlig notits af ham.

Manden fik udleveret 56.000 kroner og 600 Euro. Efter røveriet flygtede bankrøveren fra banken på en hvid eller lysegrå damecykel.

Røveren beskrives som 20-25 år og dansk-talende. Han er 180 centimeter høj og spinkel af bygning. Under røveriet var han iført en sort pilotjakke af mærket Scott, forvaskede cowboybukser og sorte kondisko af mærket Puma. Og som man kan se på billederne, så havde han trukket en grå strikhætte over hovedet.

Oplysninger til nærmeste politi på 114.

 

 

play
trelleborg

Vikingeborg vil på verdensarvsliste – kan fordoble besøgstallet

play
Kildemarkscenteret i Næstved

Tre beboere smittet med britisk coronavariant på plejehjem i Næstved

play
Hans Jørgen Kolmos

Professor om britisk virusvariant på plejehjem: - Bekymrende, men ikke uventet

play
Louise Hvitfeldt Hansen Nykøbing Falster

Corona får flere unge til at føle sig ensomme: - Hele ungdomsårgangen er presset

Se flere