Danskerne er blevet bedre til at gå forbi stemmeurnen, når der er Europa-Parlamentsvalg.
De seneste tre valg har der været høj valgdeltagelse, og i 2019 toppede stemmeprocenten og lå på 66,01 procent.
Selvom Sjællands Storkreds har fulgt samme tendens, med en valgdeltagelse på 63,74 procent, halter stemmeprocenten konstant bagud, sammenlignet med landsgennemsnittet.
- Vi har nogle områder i det sjællandske og øerne, eksempelvis nede på Lolland, hvor valgdeltagelsen er notorisk lav. Og det gælder også andre valg, siger Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og medlem af Center for Valg og Partier.
Uddannelse er entydigt en meget klar indikator for om man stemmer eller ej
Ifølge ham skyldes den lave stemmeprocent i høj grad uddannelsesniveauet i Region Sjælland.
- Der er simpelthen flere med korte uddannelser i Sjællands Storkreds, end der er i eksempelvis København, forklarer Kasper Møller Hansen og fortsætter:
- Dem, som vælger at tage en længere uddannelse, har ofte en større interesse for samfundet. De har en større interesse for politik og et større samfundssind, sammenlignet med dem med en kortere uddannelse. Uddannelse er derfor entydigt en meget klar indikator for, om man stemmer eller ej, siger han.
Frygter lav valgdeltagelse
Kasper Møller Hansen frygter, at stemmeprocenten i hele landet til det kommende EU-valg vil blive den laveste i mange år. En af årsagerne til det er, at valget i år ikke ligger sammen med et Folketingsvalg.
- Vi skal faktisk tre valg tilbage, før vi finder et EP-valg, der ikke lå oveni et Folketingsvalg, og dengang lå stemmeprocenten på omkring 50 procent. Så det ville være et kæmpe fald, hvis vi når derned igen, udtaler Kasper Møller Hansen.
Andre årsager til, at Europa-Parlamentsvalget i år vil opleve tilbagegang i antallet af stemmer, er at der blandt partierne er mindre politisk konflikt, færre kendte kandidater og manglende mærkesager for vælgerne.
Når valgdeltagelsen falder, er det, ifølge Kasper Møller Hansen, vælgere med kortere uddannelser, der først trækker sig fra valget:
- Det, der sker til et EP-valg, er, at der kommer en større skævvridning end til andre valg. Dem med de lange uddannelser, skal nok få stemt, men dem der falder fra først, er dem med de korte uddannelser, udtaler han.
Der er altså stor sandsynlighed for, at Sjællands Storkreds vil være et af de steder i landet med størst tilbagegang i valgdeltagelsen.
- Vi ser desværre ind i et valg, der ikke vækker den store interesse i områder som Vestsjælland, Lolland og Nykøbing Falster. Det er de områder, der vil få det største knæk, siger Kasper Møller Hansen.
Noget vi skal gøre sammen
Det kan derfor blive en udfordring at få folk ud af døren den 9. juni, når de kommende medlemmer af Europaparlamentet skal vælges ind.
Ifølge Kasper Møller Hansen er det ikke sandsynligt, at stemmeprocenten bliver den samme, som den var i 2019.
- Man kan lave mange kampagner, der sender ekstra information ud til vælgerne. Det kan godt hjælpe, men det er i småtingsafdelingen, hvis stemmeprocenten går tilbage med 15 procent, siger han.
Alligevel er der enkelte ting, der kan sikre, at vælgerne kommer afsted.
- Det er meget vigtigt at tænke valghandlingen som en social handling, siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:
- Par stemmer meget mere end ikke-par. To tredjedele bevæger sig fysisk sammen med dem, de bor sammen med, og går ned og stemmer. Det, at valget er noget, vi gør sammen, er noget af det vigtigste, og det kan være med til at trække folk op af stolen, afslutter han.