DEBAT: Skal vi gøre mere for klimaet?

Skal EU hæve ambitionsniveauet? Og hvordan kan de danske politikere finde den bedste løsning for både Danmark og EU?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sidste EP-valg i 2019 stod i klimaets tegn, og den rekordhøje stemmeprocent på 66 procent, sendte ambitiøse politikere ned til Europaparlamentet for at få gang i den grønne omstilling. 

Men er der sket nok på de fem år? 

To af dette valgs kandidater gør status i tredje afsnit af TV2 ØSTS EU-Debat. Se hele episoden og resten af serien her

Nej til valgplakater   

En af debattørerne er Jacob Stryhn. Han er konservativ og fra erhvervslivet, men han har truffet en beslutning for at skåne klimaet som selv ikke de mest klimaambitiøse partier har taget til sig. 

- Jeg kører ikke med valgplakater, fordi jeg synes det er modstridende at stå og sige, at man vil den grønne omstilling og så fyre den af på CO2-regnskabet, siger Jacob Stryhn (K).

quote Det må gøre meget ondt, men det bliver vi nødt til.

Yurdal Cicek, kandidat for Alternativet

Han har derfor fået speciallavet et mørkeblåt jakkesæt med gule stjerner, som han fører valgkamp med i stedet for.

Alligevel har de Konservative inden for den seneste valgperiode stemt imod et forslag om at stoppe salget af dieselbiler i EU inden 2035.

Læs også
Flere generationer kæmper for klimaet
Læs også
Flere generationer kæmper for klimaet

Men ifølge Jacob Stryhn er det netop et klimahensyn, der gjorde, at de stemte imod. For hvis man i stedet tillod et lille antal dieselbiler, ville der være basis for, at industrien kan udvikle nye teknologier, der kan reducere CO2-udledningen i dieselmotorer, mener han.

Klima for enhver pris?  

Spørgsmålet er nu, hvor store konsekvenser den grønne omstilling må have for erhvervslivet. Ifølge kandidat fra Alternativet Yurdal Cecik må alle betale en pris.   

- Det må gøre meget ondt, men det bliver vi nødt til. Det siger videnskaben, vi skal gøre, det siger eksperterne.

- Ligesom din læge siger, at du skal stoppe med at ryge, så er det her også noget vi alle skal tage stilling til, siger han under debatten.  

Læs også
Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring
Læs også
Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Her er Konservatives Jacob Stryhn helt uenig:

- Det skal ramme erhvervslivet på en måde, så vi sikrer, at arbejdspladser ikke rykker ud af vores land, siger Jacob Stryhn og fortsætter. 

- Og så skal vi selvfølgelig også gribe noget vækst i forbindelse med det her, siger han.

Men ifølge Jacob Stryhn kan erhvervslivet ikke styre uden om at mærke en betydelig forskel alligevel.  

- Der er nogle brancher, der skal indse, at vi i omstillingen vil blive færre af en slags stillinger, men så vil der komme jobs et andet sted, siger Jacob Stryhn. 

quote Det skal ramme erhvervslivet på en måde så vi sikrer at arbejdspladser ikke rykker ud af vores land

Jacob Stryhn, kandidat for Det Konservative Folkeparti

Danmark skal, hvis det stod til ham, også gå skridtet længere end andre EU lande. 

- Vi skal have noget nyt innovation, der kan starte et nyt industrieventyr op for den grønne omstilling, siger han, og ser et vækstpotentiale i at Danmark bliver et forgangsland. 

Det vil de gøre for klimaet i EU

Alternativet (AL)

  • EU skal gå forrest i den globale klimakamp

  • Vil omdanne landbrugsstøtten, så den bruges som redskab til at skabe bæredygtigt landbrug

  • Vil beskytte naturen og skabe mere biodiversitet

De Konservative Folkeparti (K)

  • Sikre grøn infrastruktur i EU

  • Skal have vedvarende energikilder, der ikke kommer fra fjendtlige stater

  • Skabe økonomisk vækst fra bæredygtig innovation

 Hvis du gerne vil vide mere om de to kandidater, kan du læse mere om dem nedenfor. 

 Har du mod på at teste din viden om EU inden valget den 9. juni, kan du prøve TV2 ØSTs EU-quiz her. 

1/12
Antal korrekte svar: 0/12
Quiz om eu-valget
Henter spørgsmål...
1958
1965
1972
Nulstil

Grafik og UI: Nick Abildgaard, Martin Hartmann


Nyhedsoverblik