¨

Cyklist kvæstet efter kollision med lastbil

Foto: TV ØST

En 61-årig mand er tirsdag eftermiddag kørt på sygehuset, efter at han blev ramt af en lastbil i en højresvingsulykke i Næstved.

Tirsdag eftermiddag ved 16-tiden blev en 61-årig mand sendt på sygehuset efter en ulykke i krydset Østre Ringvej-Kalbyrisvej i Næstved. Manden blev ramt, da en lastbil ville svinge til højre og desværre ikke så den 61-årige, som var på cykel.

Han landede under lastbilen og blev slæbt et stykke efter den, men meldes ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udenfor livsfare.

- Han er blevet kvæstet og har fået skader på benene, men han er sluppet heldigt fra ulykken og overlever, siger vagtchef Anders Mikkelsen til TV2 ØST.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App