Coronageneral i Region Sjælland: - Vi er klar til at stikke fra 15. september

Vaccinationer mod covid-19 og influenza skal hjælpe borgerne gennem vinteren. Region Sjælland er klar til at tage imod borgerne i 19 vaccinationscentre fra 1. oktober.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De første sensommer farver har vist sig på træernes blade, og efteråret banker så småt på. Derfor vil smitten med både covid-19 og influenza stige i den kommende tid.

Efterårets vaccinationsprogram, der i dag blev præsenteret på et pressemøde i Sundhedsministeriet, er derfor et tilbud om at blive vaccineret mod både corona og influenza til udvalgte grupper. Vaccinationerne skal beskytte dem, der er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb.  

Vaccinationsprogrammet begynder den 15. september for plejehjemsbeboere, modtagere af hjemmepleje og for borgere over 85 år.

- Vi kommer ud på plejecentrene allerede fra den 15. med vores udekørende vaccinationspersonale. Hvis nogen siger, at de ikke vil, så tvangsvaccinerer vi selvfølgelig ikke, men giver det til det personale, der må ønske det, så vi undgår vaccine spild, siger Søren Wistisen Rasmussen.

Herefter vil alle borgere på over 50 år, gravide og frontpersonale i hjemmeplejen og på bosteder, der arbejder tæt på særligt sårbare fra 1. oktober få tilbudt et fjerde stik mod corona virus.

Vaccinationscentre er klar

Vaccinationerne kommer til at foregå på de i alt 19 test- og vaccinationssteder, som Region Sjælland allerede har, og hvor personalet om ganske kort tid står klar til igen at vaccinere i stor skala. 

- Borgerne får ikke langt. Vi har et vaccinationssted i hver kommune og i Vordingborg og Lolland er der to. Derudover har vi igår skrevet til de praktiserende læger, og de, der har tid og lyst, melder sig løbende, fortæller Søren Wistisen Rasmussen, der er lægefaglig vicedirektør i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland og har det lægefaglige ansvar for Covid-19 vaccination af borgerne i regionen.


Vi er klar, er det overordnede budskab fra Søren Wistisen Rasmussen, der er lægefaglig vicedirektør i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland og har det lægefaglige ansvar for Covid-19 vaccination af borgerne i regionen.
Vi er klar, er det overordnede budskab fra Søren Wistisen Rasmussen, der er lægefaglig vicedirektør i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland og har det lægefaglige ansvar for Covid-19 vaccination af borgerne i regionen. Foto: Jakob Vind, Region Sjælland

Region Sjælland er nu i gang med at ansætte de folk, der skal til for at løfte vaccinationsprogrammet.

- Det ser fint ud, vi har været forberedte på, at vi skulle i gang med en       efterårsvaccinationsindsats, og lige nu hvor der ikke er så stort behov for vores testpersonale,  kan vi overflytte dem til at vaccinere, fortæller Søren Wistisen Rasmussen og tilføjer: 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Skulle der komme en stor bølge af syge med corona, og der igen er stort behov for testpersonale, så har Region Sjælland indgået en beredskabsaftale med private aktører om at hjælpe med at vaccinere, hvis det skulle blive nødvendigt. 

Ældre kan få alle stik ét sted

Som noget nyt vil de borgere, der både er i målgruppen for at få en vaccination mod covid-19, influenza og pneumokok, der forebygger lungebetændelse, få mulighed for at kunne få alle vacciner samtidig ude i de enkelte testcentre.

- Det er en stor fordel, at de ældre ikke skal gå flere steder hen. Sidste år fik de coronavaccinen i centrene, influenzavaccine et andet sted og pneumokok-vaccinationen et tredje sted. Nu kan de få alle tre stik på én gang. Det er en ekstra logistisk udfordring, fordi vi skal have flere vacciner og mere frysekapacitet, men den klarer vi, siger Søren Wistisen Rasmussen.

Hvem bliver tilbudt vaccination mod Covid-19?

  • Alle på 50 år og derover
  • Gravide
  • Personale på sundheds- og ældreområdet og udvalgte dele af socialområdet, som har tæt kontakt til borgere og patienter i øget risiko
  • Pårørende til personer i særlig øget risiko bliver booster-vaccineret mod covid-19
  • Udvalgte personer under 50 år, som har særlig risiko for alvorligt forløb af covid-19, vil også kunne få en booster-vaccination ud fra en individuel vurdering

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Den vaccine, som danskerne nu får tilbudt mod corona, blev torsdag godkendt i Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. 

Vaccinerne er målrettet omikron-varianten, der i øjeblikket er den mest dominerende variant af coronavirus i Vesteuropa, og er fra producenterne Pfizer og Moderna, fremgik det på pressemødet i Sundhedsministeriet fredag. 

Læs også
Stigende coronasmitte - sådan er reglerne, hvis testen er positiv
Læs også
Stigende coronasmitte - sådan er reglerne, hvis testen er positiv

- Tag dem så hurtigt som muligt, I kan få dem. For jeres egen skyld. Men vi skelner selvfølgelig også til at undgå, at presset på sygehusene bliver for stort , sagde direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på pressemødet.

Søren Wistisen Rasmussen er helt enig.

- Nu taler jeg ikke som vaccinegeneral, men med min lægefaglige baggrund og ud fa et sundhedssynspunkt. Den her vaccine er modificeret og virker helt specifikt på den variant, der er her nu, det gør, at man er ekstra godt beskyttet, jeg er ikke i tvivl om, at jeg i hvert fald tager imod den, siger Søren Wistisen Rasmussen

Cirka 85 procent af danskerne over 40 år har fået mindst tre vaccinationer mod corona, og Statens Serum Institut vurderer, at cirka 60 procent af befolkningen blev smittet under den omikron-bølgen sidste vinter i 2021/22.

Hvem bliver tilbudt vaccination mod influenza?

  • Alle på 65 år og derudover
  • Personer med visse kroniske sygdomme
  • Gravide i 2. og 3. trimester og personale på sundheds- og ældreområdet og udvalgte dele af socialområdet
  • Børn mellem 2 og 6 år med næsepust hos egen læge

Kilde: Sundhedsstyrelsen


Nyhedsoverblik