Børnehave ribbet for designermøbler

En børnehave i Kalundborg har fået stjålet dyre designerstole og borde og en iPhone.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En børnehave på Lundevej i Kalundborg er blevet en del dyre møbler fattigere. Da rengøringskonen mandag morgen mødte ind, kunne vedkommende se, at der havde været indbrud i løbet af weekenden, og det er ikke småting, der mangler.

Tyven er gået efter designermøbler, og der er stjålet både PH-lamper, og møbler lavet af kendte designere som Arne Jacobsen og Børge Mogensen.

I alt er der stjålet:

  • 5 PH-glaspendler
  • 1 Arne Jacobsen jubilæumsbord
  • 1 Børge Mogensen stol
  • 3 Arne Jacobsen myrestol 3-benet sorte
  • Hvid pengekasse
  • iPhone med imeinummer: 013352000399709

 


Nyhedsoverblik