Bøder, klip og betingede frakendelser

Masser af trafikovertrædere målt under fartkontrol på Sydmotorvejen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mandag  holdt politiets automatiske trafikkontrol på Sydmotorvejen ved Vordingborg. Her er der vejarbejde og man må derfor kun  køre 50 km/t på strækningen

Godt 700 bilister blev kontrollerede om morgenen, og der blev taget billeder af 134, der ikke holdt sig under det tilladte. Af dem får hele 42 et klip i kørekortet og 18 modtager en betinget frakendelse af kørekortet.

Den højeste hastighed blev målt til 107 km/t.

Senere samme dag blev fem hundrede  bilister kontrolleret, og der blev taget billeder af 68, der ikke holdt sig under det tilladte. Her får 17 et klip i kørekortet og syv modtager en betinget frakendelse.